OM MIG
Psykolog og parterapeut i Vejle

I mit virke som psykolog er jeg optaget af at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvori udfordringer, behov og længsler får ro til at udfoldes, med hensigt at arbejdet får ret fokus. Jeg opfatter mig selv som åben, venlig og imødekommende, og sætter en ære i at møde alle fordomsfrit og professionelt. Respekt, empati og nysgerrighed er derfor vigtige grundelementer i min praksis. I det terapeutiske arbejde tager jeg afsæt i Emotionsfokuseret parterapi (EFT), Compassionfokuseret terapi (CFT) samt Kognitiv adfærdsterapi (KAT). Jeg har ligeledes stor erfaring med at arbejde systemisk, narrativt og mentaliseringsbaseret.
Jeg føler en stor forpligtelse til at yde mit bedste i forhold til de personer, der søger min hjælp, og prioriterer derfor at dygtiggøre mig via videreuddannelse og erfaring. Jeg modtager løbende supervision på mit arbejde.
Uddannelse
Autoriseret af Psykolognævnet, 2020
Cand. Psych., Aarhus Universitet, 2016
Efteruddannelse og kursusaktiviteter
Compassionfokuseret Terapi, ved Christina Schlander, 2022
Efteruddannelse i Emotionsfokuseret Parterapi, ved Jette Simon, 2021 – 2022
Udredning og udvikling i kontekst, ved Jørn Nielsen METALOG, 2019 – 2022
Terapeutiske redskaber til arbejdet med skilte forældre. Center for Familieudvikling, 2020
Specialistkursus i basal sexologi, ved Rikke Pristed og Nina Lildal-Schrøder, 2020
Viden og redskaber til arbejdet med skilte forældre. Center for Familieudvikling, 2019
Parterapi – assessment, caseformulering og metoder. Dansk Psykolog Forening, 2019
Børnegruppeleder-uddannelsen. Center for Familieudvikling, 2019
Konsultativt arbejde, rådgivning og observation, ved Dorte Nissen, inpraxis, 2016
Født i 1982